Nu hvor vi forhåbentligt er på den anden side af pandemien, og vi igen kan rejse frit over det meste af verden, er det oplagt at bruge de sammensparede penge til en rejse til eksempelvis USA. Læs med her, hvor vi tager dig igennem kravene for at komme ind i det forjættede land. 

Det er nemlig ikke nok at have dit pas og din kuffert med, for der er flere andre vigtige ting, du skal have på plads, inden du spænder sikkerhedsselen og læner dig tilbage i flysædet. 

Indhent indrejsetilladelse 

For at blive lukket ind i USA må du have en indrejsetilladelse. Det foregår via ESTA, og du kan søge på www.esta.dk. Hold øje med din e-mail, for her tikker svaret ind, når myndighederne har behandlet din ansøgning. 

Du skal have en gyldig hjemrejsebillet 

For at komme til USA er det ikke nok med en billet dertil, du må også kunne fremvise en gyldig hjemrejsebillet, så myndighederne i USA er sikre på, at du selv har råd til at kunne komme hjem igen. Tjek også dit pas og sørg for at få det fornyet, hvis det er nødvendigt. I højsæsonen er der ofte lang ventetid på et nyt pas, så gør dig selv den tjeneste at være i god tid med netop dette. 

Du skal være vaccineret 

USA er et af de lande, der kræver, at besøgende er vaccineret mod Covid19. Du skal være færdigvaccineret og kunne fremvise bevis herpå. Hvis du ikke er vaccineret, er chancerne for at komme ind derfor små, men tjek eventuelt med relevante myndigheder, hvis du eksempelvis har lægens ord for, at du ikke kan tåle vaccinen og derfor muligvis kan få dispensation fra dette krav. 

Glem ikke rejseforsikringen 

Det er ikke et krav, at man har en rejseforsikring ved indrejse til USA, men det må på det kraftigste anbefales at købe en, inden man tager afsted. Herhjemme er det gratis for danskere at blive behandlet på sygehuset, hvis man kommer til skade, men som turist må man selv betale, hvis man har brug for behandling eller hjemtransport i andre lande. Den slags kan løbe op i flere hundrede tusinde, og ikke nok med at det er ærgerlige penge, men hvis man ikke har dem, sætter man sin familie i en uheldig situation, da de så må træde til og hjælpe med at få dig hjem. Rejs derfor aldrig ud uden en rejseforsikring. 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.